Sorry if you notice any errors on this page - we're updating our design. Thanks for your patience!

Cykelferie i Nyborg

Hop på cyklen. Nyd din cykelferie på Fyn med udgangspunkt i Nyborg. Snup en cykeltur og få en historisk oplevelse med hjem. Alle veje fører til Nyborg. Sådan har det været igennem 1000 år. Hvad enten du kommer via den nationale cykelrute Nr. 8, cykler tværs over Fyn via rute 6 eller vælger en af de fynske cykelruter, så er Nyborg hjertet i dem alle.

Egnen byder også på en række spændende lokale cykelruter i varierende længde. Fælles for dem alle: Du cykler i det smukke Østfynske landskab mellem slotte og herregårde med Storebælt som nabo, og på din vej er der lokale bryggerier og gårdbutikker med sæsonens lokale fødevarer. Velkommen til den ideelle cykelferie på Fyn og i Nyborg. Vi synes, det er Verdens Bedste Cykelø!

Bed+Bike® - kvalitet til dig der er vild med cykelferie

Alle veje fører til Nyborg

Nyborg har igennem 1.000 år været det centrale knudepunkt der har bundet Danmark sammen øst-vest, og alle veje fører således til og igennem Kongebyen Nyborg.

Når du ankom til Nyborg i Middelalderen fra landsiden - det øvrige Fyn - blev du ledt ind igennem Landporten og ind bag voldene i det mægtige fæstningsanlæg. Noget af det første der mødte dig var kongens residens - Nyborg Slot - som majestætisk spejlede sig slotssøen. Herfra blev du ledt hen over torvepladsen - den kongelige turneringsplads - og videre ind igennem byen til Kongens Skibsbro i havnen. Turen kan du stadig gennemføre den dag i dag...

Uddrag af en rejsedagbog om en tur Fyn rundt...

Vi ankom i Nyborg med høj sol, gode varmegrader og friske kræfter.

Vi gik mod vores hotel, og efter check-in ville vi rundt i Nyborg og lure. Vi fandt ud af, at de havde lækre cykler, som vi fik lov at låne. Jubi, afsted på cykel det gik. Vi cyklede ind til centrum og fik italiensk is hos den sødeste dame, som kendte alle sine gæster. Råhyggeligt!

Herefter cyklede vi de lækre omgivelser tynde. 17 kilometer blev det til, og vi nød dem alle. Især omkring Nyborg Slot var der fantastisk grønt og skønt. Her lå kærestepar og solede, folk kom løbende forbi, og andre som os betragtede den flotte seværdighed det også var.

Nyborg har været så god ved os. Og som kirsebær på flødeskumstoppen, eller som tandsmør på den nybagte bedstemor-bolle, som Salli og jeg plejer at sige, var vi blevet henvist til restauranten Lieffroy. En franskinspireret perle, hvor vi blev placeret ved første parket med direkte udsigt til Storebæltsbroen. En formidabel og storslået ledsager. WAUV. Maden var eminent og vi nød hver eneste veltilberedte bid. Mmh.

Efter denne dag er vi simpelthen helt flyvende af positive, unikke og dejlige indtryk. Fyn har så meget at byde på, og vi kunne blive ved med at vandre rundt her.

Skrevet af: Shera Lin Moesby og hendes veninde Salli Madsen (gengivet fra aoh.dk)

Tag jernhesten gennem Reformation og oplev det skønne Østfyn på cykel

Tag jernhesten gennem Reformationen

Hop på cyklen og oplev Reformationen på det skønne Østfyn

træer på Nyborg Vold

13 Grønne oplevelser i Nyborg Kommune

Forslag til oplevelser i den smukke natur i Nyborg og på Østfyn.

Play Video

MTB i Nyborg

Play Video

Film: Eventyret Fyn - Sjov og leg for store og små

Play Video

Film: Nyborg dejligst