Udsigt til sneklædt julemarked i den gamle Kongeby, Nyborg

Jul i den gamle Kongeby

Foto: Johnny Wichmann

Så er det tid til julehygge i Nyborg. Kom forbi til det mest magiske julemarked 1. og 2. weekend i december, og gå på opdagelse i mere end 40 boder helt gratis. Mød julemanden og drillenisserne, se de flotte julelys i byen og på Nyborg Slot, og glæd dig til underholdning for hele familien.

Glæd dig til julemarkedet 2024

Magiske væsener, drillenisser, kreative værksteder, gåseparader, musik og højt humør, trommeshows, en masse julelækkerier, glade bodholdere - oplev en julestemning uden lige i Nyborg.

Tillykke til vinderne for bedst julepyntet bod

Som tak for alle bodholderes store engagement til netop vores julemarked, har vi i begge julemarkedsweekender kåret en vinder af bedst julepyntet bod. Så stort tillykke til Marianne Franks Julenisser og Kildegaarden Highland Cattle.

Det’ sørme, det’ sandt, december!

Julen varer lige til påske...og julen i Nyborg og omegn bliver fejret alle steder med julehygge og sjove aktiviteter.

Historien bag julemarkedet

Hvorfor fejrer vi egentlig Jul i den gamle Kongeby i Nyborg? Jo, det er der en helt særlig grund til. Christian 3. holdt nemlig ofte jul i Nyborg. Så duftede byen af brænderøg, gran, stegt kød og krydret bagværk som et umiskendeligt tegn på, at forberedelserne til julen som sædvanligt var i fuld gang i hans by, kongens by, rigets hovedstad – Nyborg.

Er du pjattet med jul?

af Daniel Røde, DR Kultur.

Julemarkederne står for døren og DR Kultur's juleeskpert Daniel Røde anbefaler dig, hvor du skal tage hen. På sin liste finder du Jul i den Gamle Kongeby Nyborg. Om dette julemarked skriver Daniel Røde: "I Nyborg finder du 'Jul i den gamle Kongeby', der danner rammerne for den perfekte julestemning. Julelys, juleboder og den gamle borgmestergård er blandt andet noget af det du kan opleve". Læs hele anbefalingen og hele Daniel Rødes liste her.