Riddere saluterer hinanden under dueldyst

Danehof 2024

Foto: Ard Jongsma

Torvet i Nyborg bliver omdrejningspunktet for den store, historiske middelalderfestival, der løber af stablen 5. - 7. juli 2024. Danehof er gratis og inviterer alle besøgende en tur tilbage i middelalderen, med ridderturnering, gøgleri, mjød og boder - der er underholdning for alle.

Glæd dig til Danehof 2024

Her finder du programmerne for de tre festlige middelalderdage i Nyborg centrum.

Betal din markedsskat

Det er gratis at komme til Danehof, og sådan skal det blive ved med at være.

I Middelalderen var det skik, at byens råd (byrådet) stod for indsamlingen af byens skatter. Blev der ikke indsamlet nok skatter, måtte rådet betale af egen lomme. Denne skik har vi dog ikke videreført. Derimod håber vi, at du som gæst - ganske frivilligt - vil støtte Danehof, så vi fortsat kan udvikle markedet.

For blot 20 kr. kan du få dit helt eget markedstegn, så alle kan se, at du har gjort din borgerpligt og støttet kongens Danehof. Skatteopkræverne finder du rundt om i hele byen.

Middelalderkvinde laver mad

Foto:Ole Friis

Ridder med skjold til Danehof

Foto:Ole Friis

Markeder og handelsgader

Det historiske marked tager sit udgangspunkt omkring Nyborg Slot. Her finder du markedsboder og handelsvarer i ægte middelalderånd og du finder ægte autentisk middelalderstemning. 

Markedsboder er også en gammel tradition i Nyborg. I 1500-tallet opkøbte Christian 3. pladsen på Nyborg Torv og under Frederik 2. blev torvet overdraget til byens borgere og blev frem til midten af 1960’erne brugt til markeder. Og hvad er mere nærliggende end at levendegøre denne markedstradition over tre dage til Danehof i Nyborg. Markedet bliver afholdt i den hyggelige Slotsgade nær Torvet, med Nyborg slot som baggrund og boderne vil bugne af alt fra håndvævede klæder, smykker og hjemmelavet honning. Her er alt hvad hjertet begærer.

Riddere i byen til Danehof

Mærk Danehof

Foto: Ard Jongsma