Invitation til en kongelig middag

Når Hendes Majestæt Dronning Margrethe II besøger Nyborg 31. maj inviteres du hermed til at nyde en kongelig middag i læ af Dannebrog. 

Kongens Fadebur dækker op til 5-retters tasting menu a la royale inspireret af den middag, som gæsterne skal indtage på Dannebrog. Du vil kunne nyde middagen ved smukt opdækkede borde i et telt med udsigt til Kongeskibet Dannebrog og dinnermusik. Du får endvidere mulighed for at vinde dit bords blomsterdekoration fra Art of Flowers.

Der er to serveringer i løbet af aftenen:

Den første er kl. 17:30-19:00, så der er rig mulighed for at se de officielle gæster ankomme til Dannebrog mellem 19:00-19:30.

Den sidste servering er kl. 19:30-21:00, hvilket giver mulighed for at se de officielle gæster gå fra borde. 

Drikkevarer, der passer til den royale menu, kan købes i boderne på pladsen, hvor bl.a. Vinspecialistenm Albani, Osteboden og Go' Kaffe, dagen igennem er klar til at varte gæster op.

Praktisk info:

  • Kr. 200,00 pr. person inkluderer 5-retters tasting menu eksklusiv drikkevarer.
  • Drikkevarer, der passer til menuen, kan købes i boderne i området.
  • Mulighed for at vinde bordets blomsterdekoration.
  • Vælg servering enten kl. 17.30-19.00 eller kl. 19.30-21.00
  • Dørene åbner 10-15 minutter før hver servering. 
  • Bemærk venligst, at du/I placeres ved 10-mandsborde og anbefales derfor at bestille billet fælles med de gæster, som du/I ønsker at spise sammen med.
  • For at booke plads, klik på datoen herunder og vælg det tidspunkt du ønsker:

Booking

Invitation til en kongelig middag

Tryk på et tidspunkt herover.
Antal 200,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Samson Travel er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 1999 Samson Travel A/S, Havnepladsen 5A, 9900 Frederikshavn, CVR: 31 37 36 62

Kongens Fadebur

Kongens Fadebur blev stiftet i 2013 med formålet at skabe nye produkter og fødevareoplevelser med oprindelse og historie, der tager afsæt i Østfyn og historien om Nyborg Slot og by som centrum for kongemagten i middelalderen.

Gennem hele middelalderen mødtes kongen med sit parlament på Nyborg Slot, og senere udviklede byen sig til det, man kan kalde Danmarks første hovedstad. Det var en stor begivenhed, når kongen og hans følge kom til byen. Så var der brug for mad og drikke i rigelige mængder fra Kongens Fadebur. I Nyborg var der sørget særligt godt for dette. Det kongelige Nyborg Len dækkede næsten halvdelen af Fyn og hørte som et af de eneste i landet altid til kongens fadebur. Det betød, at bønder og håndværkere i lenet betalte skat i form af afgrøder og produkter direkte til kongens hof. De østfynske producenter har dermed en snart 800 år gammel tradition for at være leverandører til Danehoffet og Nyborg Slot.
Den tradition vil Kongens Fadebur gerne føre op til det 21. århundrede i samarbejde med alle østfynske fødevareproducenter og Nyborg Slot.

I Kongens Fadebur har producenter, professionelle brugere og forhandlere af kvalitetsfødevarer skabt et fælles brand med formidlingen af Danmarkshistorien fortalt fra Danmarks Riges Hjerte.

Læs mere på www.kongensfadebur.dk