Landsbyidyl i Kogsbølle

Kogsbølle

Foto: Østfyns Museer

Her på siden kan du læse om landsbyen Kogsbølle.

Kogsbølle

Landsbyidyl i Kogsbølle
Østfyns Museer

Kogsbølle

Byen og herregården
Koxböle kendes tilbage til 1386. Den nuværende landsby delte allerede i 1300-tallet navn med landsbyens hovedgård, Kogsbøllegård, og det er derfor usikkert, om der i 1386 hentydes til byen eller gården. En ting er dog sikkert, og det er, at Landsbyen Kogsbølle allerede var veletableret i 1300-tallet. Byen er nemlig opstået overgangsperioden mellem vikingetiden og middelalderen. Bønderne i Kogsbølle har altid været tæt knyttet til landsbyens hovedgård, men andre herregårde har også haft gårde i byen. Oprindeligt var Kogsbølles opland meget større, men med tiden opstod et par større og mindre bebyggelser, hvis jorder blev udskilt fra Kogsbølle. Af disse er Sulkendrup stadig bevaret, mens et fiskerleje, Kogsted, samt en række skovgårde, blandt andet Kajbjerg, senere er blevet indlemmet i det nuværende Holckenhavns jorder.