Nyborg Fæstning

Efter Svenskekrigen i 1650'erne og enevældens indførelse i 1660 blev Nyborg udvalgt som en af rigets væsentlige fæstninger.

Under ledelse af den berømte Henrik Rüse gik man i gang med at opbygge en ny tidssvarende fæstning med udbyggede voldsystemer og store bastioner. Hollænderne Henrik Rüse var manden bag alle de nye fæstningsanlæg i Danmark på den tid, bla. Københavns befæstning.

Fæstningens vestende, "Kongens Bastion", "Dronningens Bastion" og "Kronprinsens Bastion" blev forbundet med både hoved- og forvold. Mellem "Kongens Bastion" og "Dronningens Bastion" blev voldene anlagt tværs over slotssøen.

De fleste af Christian III's forældede rondeller blev i de efterfølgende 100 år udskiftet med mindre bastioner. Den eneste bastion, som aldrig fik den karakteristiske kantede form, var "Prins Frederiks Bastion", som også blev kaldt "Flagbastionen".

Kanonerne saluterer flere gange i løbet af året. Kontakt venligst turistbureauet for nærmere information.

Del denne side

Opdateret af:

VisitNyborg / Nyborg Turistbureau visitnyborg@nyborg.dk
 

Kontakt

Adresse

Slotsgade 1
5800 Nyborg

Telefon

+45 65 31 02 07

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Borde/Bænke

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.789251
Latitude : 55.31236