ADP Kongens Fisk i Nyborg

Fiskekonkurrencen ADP Kongens Fisk. Fisk dig til en Grand Slam og vind flotte præmier.

Grand Slam i fisk

Dét her er fiskekonkurrencen, der giver dig mulighed for at gå all-in på at fange fisk i Storebælt.

Konkurrencen er for både øvede og begyndere. Der er mulighed for at fange sig til lækre præmier, men det kræver snilde at vinde den eksklusive GRAND SLAM titel. Storebælt er rig på mange forskellige fiskearter, og derfor inviterer vi dig til ADP Kongens Fisk – Grand Slam i fisk 10. oktober 2020.

I konkurrencen fisker vi efter følgende tre fisk:

  • Fladfisk (Alle typer)
  • Torsk
  • Havørred

Du vinder ved at fange den længste af en af de ovenstående fisk målt i cm/mm. Der er en vinder for hver art.

GRAND SLAM

Du kan kun vinde Kongens Grand Slam ved at præsentere alle tre fiskearter (fladfisk, torsk og havørred) – som du selv har fanget. Er der flere, det har lykkedes at fange alle tre fisk, er vinderen den, der har de længste fisk – altså det samlede mål på fiskene målt i cm/mm.

I konkurrencen kan du fiske fra både kysten i Nyborg Kommune eller fra båd i Nyborg Fjord og Storebælt ud for Nyborg Kommune.

OBS: Alle fisk skal være indleveret ved dommerbordet senest klokken 14.00 på Heimdals Plads, Vesterhavnen 3b, 5800 Nyborg.
Grundet COVID-19 restriktioner er der et deltagermaksimum på 45.

EKSKLUSIVE PRÆMIER

GRAND SLAM GRAND PRIZE

  • Hotelophold i Nyborg inkl. morgenmad for to personer
  • Guidet fisketur i båd på Storebælt for to personer
  • Muligheden for at vælge det velgørende formål til Kongens Fisk 2021.

PREMIUM PRIZE x 3

  • En fiskestang af modellen Kinetic Devilfish Allround Combo 10 – 5000FD. Stangen er forspolet med 0,40 mm monofilament-line.
  • Rummelig grøn Kinetic chairpack på 25 liter.
  • Kinetic Spring Run solbriller med letvægts stel, 1mm TAC polariserede brilleglas og 100% UV-blocking.
  • Kinetic Multi-Tool på 6”/15 cm i blå og sort i rustfrit stål med 13 funtioner.
  • Fiskeline af modellen Kinetic Cyber Braid – 150m.
  • Kinetic Brutalis 3000-FD fiskehjul med 4+1 lejer, gear-rotation på 5.2:1, linekapacitet på 0,25mm, 215 mm og holder op til 290 g.
  • Kinetic opbevaringsboks. 15,5 x 9,5 x 3,5cm
  • 2 Kinetic Silver Arrow blink på 16g i to forskellige farver med kroge og ringe af høj kvalitet. Klassisk til kystfiskeri.
  • Kinetic Stevns blink i gul på 17g. Blinket er i blyfri zink, har glød-øje, opdelte ringe i rustfrit stål og diskantkrog, der er kemisk slebet. Dette blik er et dødbringende havørredsvåben.

 

GOLDEN PRIZE

Der bliver trukket lod om blandt alle, der deltager i ADP Kongens Fisk 2020 om lækre præmier sammensat til dig, der elsker at fiske.

 

 

Vinderne af Grand Slam Grand Prize og Premium Prize bliver offentliggjort, når alle fisk er målt efter 14.00 den 10/10/2020

Golden Prize bliver offentliggjort løbende.

 

Fisk for det gode formål

Deltagergebyret på kr. 35 pr. person går ubeskåret til at fremme gode fiskeforhold i Nyborg Kommune. I ADP Kongens Fisk 2020 er "Grusbanden" valgt som modtager af deltagergebyret. 

Grusbanden er en del af Vandpleje Fyn og består af friske, frivillige folk, der yder deres bedste for at forbedre fynske vandløb til gavn for fisk, insekter og vandplanter. ADP Kongens Fisk øremærker donationen fra årets fiskekonkurrence til Grusbandens arbejde i Nyborg Kommune.

 

 


Regler og praktiske informationer

  • Du skal være tilmeldt konkurrencen for at kunne deltage.
  • Tilmelding sker online her på siden.
  • Tilmelding skal ske senest d. 10. oktober kl. 05.00.
  • Du kan kun tilmelde én person af gangen, da hver deltager skal fremgå hos dommerpanelet med navn og telefonnummer.
  • Det koster i alt 45 kr. pr. person at deltage i fiskekonkurrencen (35,- i deltagergebyr + 10,- i ordregebyr).

I fiskekonkurrencen ADP Kongens Fisk kan du fiske fra kysten i Nyborg Kommune (fra Kavslunde Å i nord til Åhusene i syd), eller du kan fiske fra båd i Nyborg Fjord og Storebælt i samme geografiske udstrækning i nordlig og sydlig retning. Almindelige regler omkring fredningsbælter mv. er gældende. Ligeledes skal du overholde almindelige regler omkring færdsel og ophold på land og til vands. 

Det er kun tilladt at fiske med stang. En hver form for net, garn, ruse mv. er ikke tilladt. Du bestemmer selv, om du vil fiske med blink, forfang, flue, levende agn eller noget helt andet, når blot du fisker med stang. 

Dommerbordet afgør eventuelle tvivl og tvister der måtte opstå, herunder også om en fisk er kvalificeret til konkurrencen eller ej. Vurderes det, at en er fisk fanget før konkurrencestart eller fanget på ulovlig vis af dommerbordet, afvises denne i konkurrencen. Ved gentagne eller overlagte brud på reglerne kan dommerbordet vælge at diskvalificere en deltager.

  • Der må fiskes fra kl. 06.00 den 10/10/2020
  • Indlevering af fisk til dommerbordet skal ske senest kl. 14.00
  • Grundet COVID-19 er der ikke en fælles start. Er du tilmeldt konkurrencen, bestemmer du derfor selv, hvornår du fisker mellem 06.00 og 14.00 den 10/10/2020
  • Dommerbordet vil være åben for indlevering af fisk fra kl. 10.00-14.00

Grand Slam vinderen findes blandt:

  • Alle der har minimum én fisk i alle tre arts-konkurrencer. For at finde den endelige vinder af Grand Slam lægges din længste fisk i hver af de tre artskonkurrencer i cm/mm. sammen. Det er derfor ikke nødvendigt at have den længste fisk i en artskonkurrence for at deltage i Grand Slam-konkurrencen. Du skal blot gå efter at fange alle tre typer fisk.
  • Er der ingen fisker, som har fanget alle tre typer af fisk, findes Grand Slam vinderen på baggrund af to vilkårlige af de tre arter. Igen lægges de individuelle fisks længde sammen. 
  • Er der ingen fisker, som har fanget to typer fisk, er det den ene fisk, der på tværs af alle konkurrencer er længst, som har vundet Grand Slam-konkurrencen. 

Der er altså gode chancer for at være med i konkurrencen for både nybegynderen og den øvede fisker.

Annoncering af vindere

Grundet COVID-19 må der ikke samles til fælles præmieoverrækkelse. Derfor bliver vinderne efter endt udmåling kontaktet telefonisk på det nummer, der er angivet ved online tilmelding. Vinderne bliver inviteret til at møde op ved dommerbordet. Her vil præmieoverrækkelsen blive optaget offentliggjort på Facebook. Du skal således kunne møde frem til dommerbordet mellem klokken 14.00 og 15.00 den 10/10/2020 for at modtage din præmie. 

Alle praktiske informationer mv. fremsendes på mail inden konkurrencen.