Circus Task Force i Nyborg

En CIRKUS kamikaze, COVID-19-venlig HIT 'N RUN-forestilling ved Bastionen. 

En Ford Fiesta med scene på taget pløjer ind på plænen ved landsbyens gadekær. I en sky af farvet røg vælter fire sære karakterer ud af bilen, på få minutter banker de pløkker i jorden og rejser et linestativ akkompagneret af en DJ og en manisk konferencier, der med en blanding af præsentation og manifestoplæsning kalder folk til sig. Røgen letter, og forestillingen er i gang.
 
Forestillingen foregår ved Bastionen i Nyborg.
Varighed: 30 min.
Medbring gerne et tæppe, en stol, en sofa eller en trone at sidde på.
 
Forestillingen er gratis.