Eventyrbyen Ærøskøbing

Foto: Bjørg Dalheim
Attraktioner
Bygningsværker og bymiljøer
Ren idyl med brolagte gader, et hyggelige torv med vandpumper, her og der et gadespejl, små huse - nogle næsten i dukkestørrelse - farveglade facader og frodige roser opad husmure.
Adresse

5970 Ærøskøbing

Kontakt

Ærøskøbing er i sig selv en attraktion og bliver ofte omtalt som Eventyrbyen.

Og er Ærøskøbing så en ægte eventyrby?

Når du bevæger dig rundt i de stille og smukke gader, bliver du ført mindst et par hundrede år tilbage i tiden.

Byen kan ses som et monument over fortiden, men samtidig er den en vigtig model for nutidigt boligbyggeri - fordi den udtrykker mange generationers opsamlede erfaring og viden om hus- og bybyggeri.

Og læg mærke til gadedørene, som er udført i smukt afstemte farver og med utrolig fantasifulde udskæringer - hver dør er en historie i sig selv.


Faktum er, at middelalderbyen Ærøskøbing er Danmarks bedst bevarede 1700-talsby, med utrolig velholdte huse, hvoraf 39 er fredede.

Og i 2002 blev Ærøskøbing tildelt Europa Nostra Prisen for sit bevaringsarbejde med de gamle bygninger. Det skyldes ikke mindst, at byens borgere i stor udstrækning passer på deres by.


Og bag ved den romantiske facade lever byens beboere fortsat deres stille og rolige liv.

Adresse

5970 Ærøskøbing

Facilities

Arkitektonisk interessant

Bydel

Havn

Købmandsgård

Mølle

Torv

Byrum

Johanneskors

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Ærø Turistbureau