Fisketure for børn og unge

Fisketure for børn og unge

Har du lyst til at lære at fiske, eller er du den fødte lystfisker, så er fiskesejlturene med Skonnerten Fionia  i Nyborg noget for dig. På alle fisketurene er man ledsaget af de erfarende lystfiskere fra Fiskeskolen Fyen, som kan hjælpe dig under hele turen og lære dig at kaste linen.   

Vi sejler på disse datoer:

  • 8. juli kl. 09.00-14.00
  • 15. juli kl. 15.00-20.00
  • 21. juli kl. 09.00-14.00

Praktisk

  • Skonnerten Fionia lægger til kaj ved Kongens Skibsbro, Nyborg
  • Billetten inkluderer en sandwich og en vand*
  • Børn mellem 6 og 17 år deltager gratis**
  • Tilmelding er nødvendig

Fisketurene er for børn. Vi opfordre derfor til, at lade børnene have denne oplevelse uden voksne, så endnu flere børn kan få komme med på turen. Besætningen på Fionia er vant til at sejle med børn og unge og har gennemført forskellige sejlture lignende sejlture gennem mange år. Ønsker du som voksen alligevel at komme med på turen, kan du købe en voksenbillet til 50kr.

Vi følger myndighedernes anvisninger og sørger for at turen lever op til gældende krav og restriktioner om COVID-19

* Ved allergier kontakt os venligst på telefonnummer 63 33 80 90 mandag-fredag kl. 10.00-16.00

** OBS! Voksne kan kun komme med i ledsagelse af et barn - Maks én voksen pr. barn.