VisitNyborg

Koncert med Søs Fenger til Vegvisir Race Nyborg 2021

Som en del af underholdningen spiller Søs Fenger live til en gratis koncert på Heimdals Plads på sportsbegivenhedens sidste dag 4. september klokken 14.30. Nyborg er værtsby for den internationale sportsbegivenhed Vegvisir Race 2.-4. september i 2021. Kapsejladsen vil fylde byen med danske og internationale sejlere, der deltager eller er tilskuere til eventen.

Søs Fenger repræsenterer på mange måder den danske musik scene gennem mange år, derfor er hun et godt valg til en liveoplevelse, når Nyborg er værtsby for den internationale sejlsportsbegivenhed Vegvisir Race den 4. september klokken 14.30 på Heimdals Plads i Nyborg. I 2021 er Søs Fenger på jubilæumsturné, hvor hun fejrer 40 år på den danske musikscene.

Beherskelse af vokal, sprog og eminent indlevelse er tre essentielle faktorer, som Søs Fenger formår at samle folket om, når hun står på en scene. Hun er højaktuel i efterårets Toppen af Poppen – All Stars, og samtidig slår hun rødder tilbage i 80’erne, hvor hun satte landet i kog med en vild energi og fængende karisma. Gennem fire årtier har Søs Fenger placeret sig bredt i det musikalske landskab, og hun markerer sig således ubesværet som en af Danmarks dygtigste vokalister. Samtidig formår hun at bevare en inderlig og unik forbindelse til flere generationer.

Glæd dig til en magisk live koncert på Heimdals Plads i Nyborg, hvor Søs Fenger samler generationerne, og fører dig gennem fire musikalske årtier – og runder af på toppen, med udsigt til hvad fremtiden bringer.