skip_to_main_content

Sejltur med solnedgang på Storebælt

Nyd en vidunderlig aften sammen med dem du holder af på en sejltur med solnedgang over Storebælt.

Med lyden af bølgerne der skvulper op ad skibet og den friske havduft, udsigten til Storebæltsbroen der strækker sig langs bæltet, og solen der går ned i horisonten, er der skabt de bedste rammer for en vidunderlig tur. Læn dig tilbage og slap af mens du nyder roen og hyggen.

Du er velkommen til at medbringe en picnickurv hjemmefra eller du kan bestille en lækker sandwich fra Den Gode Smag nedenfor, som I kan nyde ombord på dækket i sceneriet af solnedgangen over Storebælt.

Turen er for dig, der…

  • Leder efter den romantiske get-away for en enkelt aften
  • Trænger til en aften ud over det sædvanlige
  • Elsker at sejle og være på vandet
  • Skal bruge den perfekte gave til din kæreste eller partner
  • Elsker at tage gode billeder ved havet

Sejlturen er støttet af APD – Assoiciated Danish Ports - der holder til på havnearealerne ved Lindholm. Erhvervshavnen i Nyborg er den dag i dag aktiv og modtager dagligt skibe til de mange industrivirksomheder i Nyborg som eksempelvis Koppers på Avernakke og en række virksomheder på Lindholm.

Skonnerten Fionia blev i 2012 købt og renoveret af familien Rømer og er blevet totalrenoveret efter gamle håndværksmæssige principper, der giver en helt særlig oplevelse ombord på skibet.

 

Praktisk information

Du kan komme med på en sejltur med solnedgang på Storebælt den 8. juli og 5. august.
Skibet ligger til kaj ved Kongens Skibsbro i Nyborg og sejler klokken 18.30 og er tilbage i land klokken 21.30