Vejenlyst Efterårsfestival

Kom til Vejenlyst efterårsfestival med kunst, litteratur, dans og drager.

Kom og oplev Vejenlyst efterårsfestival

OBS på grund af de nye Corona retningslinjer lukker vi kun 50 gæster ind på Vejenlyst ad gangen.

Åbent fra fredag den 9. oktober til og med søndag den 18. oktober.

Alle dagene fra kl. 15 til kl. 18. 

Dragefestivalen søndag d. 18 oktober er åben fra kl.10 til kl.16.

I galleriet vil du alle dagene kunne opleve Lea Mi Engholms sublime lerarbejder, Rasmus Svarres dramatiske landskabsmalerier, Ingrid Vejen Kristensens originale art-kostumer samt Anders Vejen Andersens skyggeinstallationer og hans nye lampedesign Fisken & Goplen.

Derudover vil du kunne opleve:

Lørdag d. 10. Oktober
Kl. 15.30: Arts talk med Lea Mi Engholm, Ramus Svarre og Ingrid Vejen Kristensen om de udstillede værker og deres passion for ler, billedkunst og artkjoler

Kl. 16.00: Danseperformance. Unge dansere fortolker udstillingsværker

Søndag d. 11. Oktober:
Kl. 11.00: 
Ridetur omkring Tårup egnen, med egen hest og under vejledning af rytter Birgitte Cordes. Rideturen starter og slutter på Vejenlyst, hvor der vil være opsat små folde til hestene ved hjemkomst. Efterfølgende rundvisning i galleriet med kaffe og kage. Varighed ca. 2-2.30 timer. Rideklar kl. 11. Tempo stille og roligt. Tilmelding senest d. 1 okt. På kvikaco@hotmail.com. Pris per deltagende kr. 50 som går til en erkendtlighed til lodsejere + kr. 30 for kaffe og cookies. OBS der er meget få ledige pladser! 

Kl. 15.30: Mød forfatteren Nanna Wendt Sølvsteen og hendes debutantroman; Et andet billede. Talk’en vil kredse om det ”At skabe med ord” og om nødvendigheden af at skrive på en helt anden måde, end hun har gjort gennem hendes 25 år som journalist. Romanen ”Et andet billede” lanceres på det danske marked torsdag d. 8. oktober af Gyldendal. I forbindelse med talk’en vil der være mulighed for at erhverve sig et signeret eksemplar for 200 kr.,  50 kr. billigere end hos boghandleren.

Lørdag d. 17. oktober
Kl. 15.30: Anders & Ingrid introducere til efterårsudstilling og fortæller om hvad der rør på sig i Vejenlyst

Søndag d. 18. oktober
Kl. 10.00-16.00: Dragefestival. På dagen vil der være mulighed for at;

  • Fat Boys Drageteam flyver showdrager (hvis der er vind ;))
  • Mal og saml din egen drage
  • Flyv med din medbragte drage
  • Køb en ny drage i drageshoppen
  • Tag en pause fra drageriet og udforsk galleriet

FAT BOYS KITETEAM, hvis vinden er med os, flyver de med drager fra deres dragekollektion. De har en trailer fyldt med showkites, som bruges i forbindelse med events og hyggeflyvning.

FAT BOYS KITETEAM er garvede drageflyvere med mange år i drageposen som dragepiloter. De er på andet år nu Verdensmestre i drageflyvning. Dette er de kåret ved VM i Weifang, hvor der deltog 67 lande. På dagen vil de besvare spørgsmål omkring dragesyning og fortælle om deres passion omkring drageflyvning.

Kl. 11.00-12.00 og kl. 13.00: Danseperfomance. Unge dansere fortolker udstillingsværker.