Vandrerute 5 - Regisse Kilde

Regisse Kilde - 600 m

Rundt omkring i landet findes der kilder, som tidligere blev meget besøgt, især Sct. Hans Aften, da man troede, at vandet på denne aften havde helbredende kraft.
En af disse hellige kilder er Regisse Kilde i Frørup. Regisse eller Reise Kilde, som den undertiden kaldes, ligger på en mark, som tilhører Regissegård, tæt ved Kongshøj Å.


Når man taler om Helligkilder, så knytter der sig næsten altid et sagn til den. Om Regisse findes der flere. Et fortæller om, at Regisse så sine børn blive dræbt, og at kilden derefter sprang. Et andet taler om, at hun blev slået ned af den bonde hos hvem, hun tjente, og hvor hun faldt, sprang kilden. Et tredie siger at navnet stammer fra en ung kvinde, der prædikede kristendom i gammel tid og som måtte lade livet derfor. Hvor hendes blod flød, sprang der en undergørende kilde.
Regisse Kilde blev renoveret i 1993-95, og herunder blev der registreret flere fund fra middelalderen.


H.C. Andersen besøgte allerede som barn denne helligkilde sammen med moderen, som deltog i religiøse sammenkomster på det årlige Sct. Hans Marked ved kilden.
Andersen voksede from og overtroisk op og var tiltrukket af både Jesus og de nordiske guder. Til romanen "Kun en spillemand", som han udgav i 1837, blev han inspireret af netop denne baggrund.

Der er P-plads i kort gå-afstand fra kilden.

Del denne side

Opdateret af:

VisitNyborg / Nyborg Turistbureau visitnyborg@nyborg.dk
 

Kontakt

Adresse

0000 dummy

Fakta

  • Type

    • Vandreture
    • Cykelture