Gå til indhold
Bovense Kirke

Bovense

Foto: Christian Lilholdt

Her på siden kan du læse om landsbyen Bovense.

Bovense

Bovense Sogn kort
Østfyns Museer

Bovense Sogn

I ly for havets farer
Bovense er det nordligste sogn i Nyborg Kommune. Sognets grænse defineres mod øst af Storebælts kyst, mens det indenlands støder op til nabosognene Aunslev og Flødstrup. Bovense sogn er et af de mindre sogne i kommunen.
Sognets oprindelige bebyggelse, Bovense By, er placeret fjernt fra kysten. Den indenlandske placering skyldtes, at man ville på afstand af faren for sørøveri og angreb fra havet. I løbet af det sidste århundrede er bebyggelsen i sognet rykket tættere på kysten, og i dag ligger sommerhusene tæt langs sognets Storebæltskyst.

Tegning af sværdfund
Østfyns Museer

Bovense Sogns fortid

Fortidsminderne der blev mindre og mindre
Der er seks fredede fortidsminder i Bovense Sogn. De fem er gravhøje fra den fjerne fortid, mens den sidste er af nyere dato, nemlig milestenen nord for Bovense by.
Gravhøjene syner ikke længere af meget. Højene var tidligere større, men de blev brugt som tilgængelige byggematerialer, og mange blev sløjfet i takt med effektiviseringen af landbruget. Bronzealderhøjen ved Strandtved beskrives allerede i 1947 som stejlt afgravet og firkantet afpløjet.
Det er formentligt Strandtved-højen, hvorom den lokale historiker Albert Thomsen i 1922 beretter, hvorledes tidligere generationer i 1800-tallet gravede potter frem; sorte og pæne var de, [.] nede i dem var der en hel Bunke Aske. Vi Børn fik dem jo at lege med og løb ned til Stranden og skyllede det her Skidteri ud af dem [.] Men til sidst blev de knaldet i Stykker til Fastelavnsløjer.

Tegning af Bovense Kirke
Østfyns Museer

Bovense Kirke

Præsten var bosiddende i nabobyen
Bovense Kirke bestod oprindeligt kun af kor og skib, men i slutningen af middelalderen fik kirken tilbygget tårn og våbenhus.
Med det nye tårn blev kirken for alvor synlig i landskabet, og den kunne nu ses på meget længere afstand. Bovense kirke og kirkegård ligger i dag smukt indrammet af et kampestensdige.
I mange andre landsbyer flankeres kirkegården ofte af sognets præstegård, men det er ikke tilfældet i Bovense.
Bovense Sogn har siden 1500-tallet delt præst med Aunslev Sogn, og den fælles præst var derfor bosat i Skalkendrup Præstegård - midt mellem de to kirker.

Bovense kort
Østfyns Museer

Forholdet mellem sognene

Præsten bandt sognene sammen
Bovense har siden reformationen været stærkt forbundet med Aunslev. Fysisk var der afstand mellem byerne, men trods afstanden havde man ét til fælles, nemlig præsten.
I starten af 1800-tallet begyndte de danske præster at få flere og flere arbejdsopgaver, og de fik nu, oveni deres gejstlige arbejde, ansvaret for at styre sognenes fattig- og skolevæsen.
Præsterne blev i arbejdet understøttet af sognenes fremmeste gårdejere, og med tiden begyndte landbobefolkningen at få smag for medbestemmelsen. Der fremkom et ønske om lokalt selvstyre, og i 1841 blev de såkaldte sogneforstanderskaber, kommunernes forgængere, oprettet.
Sogneforstanderskabernes geografiske inddeling blev fastlagt ud fra fattigdistrikterne, og enhederne fik betegnelsen sognekommuner. 
Bovense kom i sognekommune med Aunslev, og de to sogne dannede tilsammen en af de geografisk største sognekommuner på Fyn.

Bovense sognekort
Østfyns Museer

Bovense

Byen ved bøgenæsset
Milestenen nord for Bovense vidner om landsbyens placering på landevejen midt imellem købstæderne Kerteminde og Nyborg.
Bovense kan oversættes til den fremskudte kyststrækning med bøgetræerne. Byen har således taget navn efter den skovbeklædte kyst, som den ligger i ly af. Bovense menes anlagt i perioden mellem vikingetid og middelalder.
Landsbyens bønder havde hver deres mange små marklodder, og man dyrkede jorden i fællesskab helt op til udskiftningen i 1787. Herefter fik hver bonde sine egne marker, og flere af byens bønder flyttede deres gårde ud til deres nye jorder. Bønderne forbandt deres gårde med landsbyen ved at anlægge lige veje langs udskiftningsskellene.
I Bovense ses udviklingen tydeligt i vejforløbene, fra landsbyens snoede middelalderveje til udskiftningstidens lige veje, som fører videre mod nabobyerne.

Bovense Kro
Nyborg Lokalhistoriske Arkiv

Bovense

Landevejsbyen
Trafikken mellem Kerteminde og Nyborg har til alle tider sat sit præg på livet i Bovense. Byens erhverv brugte trafikken til at tiltrække kunder, og langs Kertemindevej ligger flere af landevejsbyens bygninger stadigvæk. Det gælder både den tidligere smedje, brugsforeningen og landevejskroen.
Hvornår kroen i Bovense slog dørene op er usikkert, men den må senest være opført i 1847. Kroen nedbrændte i 1894, og derefter blev den nuværende krobygning opført. Bovense Kro servicerede gæster fra nær og fjern frem til 1978.
Selvom kroen i dag er lukket, er dens historie heldigvis stadig synlig i bybilledet. Den gamle rejsestald er bevaret, og det samme gælder rejsestaldens to porte, som tillod de rejsende at holde rast ved kroen uden at være nødt til at spænde hestene fra vognen.

Kystbillede fra Bovense
Østfyns Museer

Kystsognet Bovense

De store gårde langs kysten
Bovense Sogn består af fire ejerlav: Bovense By, Lysemose, Strandskovgård og Grønholt ejerlav. Det førstnævnte rummer Bovense by samt de marker, der tilhørte byens bønder. De tre andre områder består af de landområder, der før landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, tilhørte de tre gårde; Lysemose, Strandskovgård og Grønholt. Grønholt ejerlav kan følges tilbage til 1326. Navnet stammer fra en tidligere hovedgård, hvilket betyder, at Grønholt har været i adelig besiddelse. Lysemose og Strandskovgård er begge opstået som kystgårde, og de to gårdes historie kan følges tilbage til starten af 1600-tallet.
Alle tre gårde har været såkaldte enestegårde; gårde, der var beliggende et stykke fra landsbyen og som ikke var en del af landsbyens jordfællesskab. Bovense By lå placeret indenlands, mens de tre store gårde stod for opdyrkningen af jorderne nærmest kysten.

Livet ved kysten
Bovense sogn er et kystsogn, og selvom selve Bovense by ligger tilbagetrukket fra kysten, så har Storebælt altid haft en betydning for livet i sognet.
I 1890 levede 25 af sognets 433 indbyggere af fiskeri. Bovenses fiskere lagde ud fra selve kysten, og deres fangst bestod hovedsageligt af sild, som var bæltfiskeriets vigtigste fiskeart.
I løbet af 1900-tallet begyndte danskerne for alvor at få øjnene op for naturens, og i særdeleshed kystlandsskabets herlighedsværdi. Nye muligheder for ferie med løn satte gang i byggeriet langs kysterne, og snart begyndte sommerhusene at brede sig langs Bovenses Storebæltskyst.
I 1934 opførtes et badehus ved Lysemose Strand, og i dag ligger sommerhusene som perler på en snor langs kysten.

Bovense kort
Østfyns Museer

Strandtved

Husmændene fik små jorder ved kysten
På Strandtvedvej ligger en lille koloni af husmandsbrug, Strandtvedhuse. Husmandslodderne blev udstykket i forbindelse med udskiftningen, der i Bovense fandt sted allerede i 1786, og lodderne blev derefter bebygget i løbet af 1800-tallet.
Udskiftningen var en del af de store landboreformer, som først og fremmest tilgodeså de lidt større bønder, mens de jordløse landarbejdere fortsat var dårligt stillet.
I løbet af 1800-tallet skete der en kraftigt vækst i antallet af huse med jord. Men husmandsstedernes jorder var oftest for små til at
brødføde en familie, hvorfor husmændene måtte tage arbejde på de større bedrifter.
Stednavnet Strandtved er kendt siden 1500-tallet. ”Tved” betyder ’’rydning, fældet skov”.

Stednavne

Opfindsomme stednavne
Bovense Sogn er usædvanlig rigt på ejendommelige og opfindsomme stednavne, og
enkelte af dem er stadig i brug. Brødløse (nu Sølyst) er kendt tilbage til 1500-tallet og hentyder til jordens ringhed og beboernes fattigdom. Nøglen (nu Højvang) stammer fra et marknavn, hvis oprindelse forsvinder i historiens tåger. Hekkenfeldt var navnet på nogle nu forsvundne huse på vejen mellem Bovense og Strandtved. Det har næppe været noget rart sted. Navnet bruges i vore dage som en omskrivning af Helvede, men det er oprindeligt knyttet til den islandske vulkan Hekla. Navnet Profithuse optræder på kort fra midten af 1800-tallet. En profit er den stump af et stearinlys, der bliver til overs, når det er brændt ned. Og sidst, men ikke mindst er selve sognets navn, Bovense (tidligere også Bogense), sammensat af det gamle danske ord for bøg: bok og næs, altså Bøgenæs.

Følg os på: