Aftryk fra 2. verdenskrig i Nyborg

Gl. Torv og Sparekassen

Under Augustoprøret var der strejker og uroligheder overalt i Danmark. 18. August 1943 kommer der klammeri mellem danske mariner og tyske soldater på torvet. De danske mariner bliver kaldt tilbage til deres skibe, men lig efter samles der ca. 300 mennesker og hujer og hejer for de danske soldater. Tyske officerer trækker pistoler mod mængden og politiet må bruge deres knipler. Dette medføre senere på dagen stenkast mod tyskvenlige nyborgensers vinduer og forretninger. 

Torvet

På Torvet samles folk efter frihedsbudskabet fra BBC 20.38. Mange samles i Nyborg Vor Frue Kirke, hvor sognepræsten holder en kort gudstjeneste. Derefter begyndte man at samle sig på Torvet. Fra balkonen holdt Borgmester Andersen en kort tale. Der vidnes at tale blev afbrudt flere gange af leveråb. Efter talen blev der sunget. Alt dette skete imens, at tyske soldater stod vagt på Torvet.

Efterfølgende blev Torvet brugt som ”parkeringsplads” for de engelske materiel. Så der holdt både lastbiler og kampvogne. Der måtte dog sættes vagtkorps op, da der blev taget en del souvenirers fra det engelske materiale.

Havnen

Nyborgs placering og funktion som Danmarks centrale trafikknudepunkt, havde stor indflydelse før og under 2. Verdenskrig. Især Nyborgs færgehavn og slipshavn havde stor fokus for alle parter under krigen.

Før 2. Verdenskrig havde det danske forsvar gjort Slipshavn til en ubådsbase og færgehavne blev udvidet flere gange, grundet at flere og flere folk kunne transporte sig på tværs af landet, men især også at flere og flere vare skulle fragtes rundt.
I 1938 besøgte Hermann Göring Danmark som ”turist”. Han sejlede rundt med sin luksusyacht og besøgte flere centrale knudepunkter i Danmark. Det var ren spionage. Han kom også til Nyborg og blev modtaget med flagende borger ved havnen. Herefter besøgte han bl.a. Slipshavn og DSB og fik bagefter smørrebrød med byens elite.

Med hensyn til augustoprøret blev en dansk soldat dræbt på havnen. Dette kan læses i John Maalø Larsen ”Oprør og Kamp i Nyborg 1943”. Men et kort resumé er, at tyskerne vil have fat i de danske skibe, der er i Nyborg havn. Men angrebet er utrolig dårligt koordineret. Den ender med, at tyske soldater skyder mod hinanden (såkaldt blå ild). Under dette angreb bliver to danske soldater såret og Orlogsgast Niels Bøje Olsen bliver uden varsel skudt i underlivet og dør efterfølgende.

Luftangrebet på Avernakke anlægget
Nyborg var en af de første byer lidt inde i landet, der blev angrebet i starten af krigen. Natten mellem 27. og 28. juni 1940 angreb Royal Airforce Dansk Esso Benzin- og Olielager med 12 bombemaskiner af typen to motorerede HP53 Hampden. Området blev angrebet med sprængbomber og efterfølgende brandbomber. Tanken var, at sprængbomberne skulle slå huller i anlæggene og at brandbomberne skulle tænde ild og derved yde endnu mere skade. Brandbomberne virkede ikke helt efter hensigten, men der kom dog skader.

Englænderne så angrebet som en succes. 25% af bomberne landede, hvor de skulle. Resten landede lidt rundt omkring med mange forsagere.

Der var allerede flak ved både Slipshavn og ved færgelejerne i Nyborg – bombeflyene fløj så lavt, at der kom skudhuller i tårnspiret på Holckenhavn Slot.

Dette var dog ikke sidste gang, der blev smidt bomber i fjorden. 4. maj blev der smidt bomber ud i havnen fra engelske bombefly mod de mange tyske krigsskibe, men også flygtningeskibe, der var i havnen.

6. maj begyndte engelske krigsskibe at komme til havnen og med deres ankomst var krigen slut på Østfyn. To Royal Navy krigsskibe sørgede for at holde orden på den tyske marine.