8. stop: Den sorte Kløversti - Teglværksskoven
Skovens historie går langt tilbage i tiden. Den præcise alder kendes ikke, men på et møde på Nyborg Slot i 1435 skænkede Erik af Pommern (1397–1439) skoven til byens borgere.
Teglværksskoven
Teglværksskoven er smukt beliggende ved Storebælt nord for Nyborg. Skoven er 1,5 km. lang og 600 meter bred. Teglværkskoven er den største af Nyborg Kommunes skove og dækker et areal på ca. 69 hektar. Hovedtræarten er bøg med iblanding af ask, eg og holme af nåletræ. Skoven er beliggende på en relativt jævn moræneflade fra sidste istid. 1,25 hektar i skovens sydvestlige del er plantet af byens skole- og institutionsbørn i 1990, hvor omkring 700 børn deltog i plantningen.
Historie og kulturminder
Skovens historie går langt tilbage i tiden. Den præcise alder kendes ikke, men på et møde på Nyborg Slot i 1435 skænkede Erik af Pommern (1397–1439) skoven til byens borgere. ”Ved privilegium, dateret mortensdag 1435, skænkede Kongen, Nyborg Bys Borgmestre, Råd, Almue og alle deres efterkommere, Flæskholms-jordene, Kohaven (Teglværksskoven), Christianslund Skov og Nærmer-Øen til fri græsgang, ildebrand og overdrev. I alt 750 tdr. land som dengang udgjorde et samlet skovkompleks. Skove anvendtes, som det var skik og brug, til græsning.[1]
Teglværk
Efter den store brand i Nyborg By den 11.–12. september 1797 opstod et stort behov for teglsten. Der blev derfor anlagt et teglværk i Kohaven som herefter blev benævnt Teglværksskoven. Teglværket var beliggende omtrent, hvor restauranten ligger i dag og bestod af en større og en mindre ovn samt 4 ladebygninger. Teglværket svarede dog ikke til forventningerne og produktionen stoppede, da den brændte by var genopført.
Natur
Egemosen i skovens nordlige del er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. En stor del af mosen består af aske – ellesump. Skovplanen anbefaler, at vedligeholdelsen af en stor del af skovens drængrøfter ophører med det formål at genskabe skovens oprindelige moser og vandhuller. Skoven drives naturnært. Bl.a. får mange gamle træer lov til at dø naturligt og dødt ved efterlades på skovbunden til gavn for svampe, insekter og mosser.
Dyreliv
Skoven er hjemsted for mange forskellige dyrearter fx råvildt, hare, ræv, mus, flagermus, fasan, musvåge, krage, skade, skovdue, flagspætte og flere arter småfugle. I skovens moser og vandhuller kan man være heldig at se snogen og den sjældne stor vandsalamander. Langs Kysten er der mulighed for at opleve marsvin og i sjældnere tilfælde sæler.
[1] Citeret fra Otto Staggemeier, ”Jordebog for Nyborg Købstad 1891”'