Danehof i Nyborg - program

Programmet er online - læs det her (mobilvenligt).

Middelaldermarkedet i Nyborg er en weekend fuld af oplevelser for hele familien, og du er inviteret hvert år den første weekend i juli.

I 2018 starter vi lørdag d. 7. juli og slutter først igen søndag d. 8. juli. 

I programmet finder du oplevelser og aktiviteter, events og show til både børn og voksne. Du kan se ridderne dyste i den store ridderturnering. Du kan støtte Danehofmarkedet, organisationerne og de mange frivillige bag, hvis du betaler din markedsskat eller du kan blot nyde sommeren i Nyborgs middelaldercentrum, mens du bruger alle sanserne til indfange de mange fantastiske indtryk weekenden byder på i løbet af sommerens mest autentiske, sjoveste og imponerende ferieoplevelse. Og så er der rigtigt mange gratis oplevelser når du drager til eventyrets ø, Fyn og Nyborg, Danmarks Riges Hjerte.

Husk også at der er forskellige oplevelser både fredag, lørdag og søndag, så det er en god ide, at besøge Nyborg alle dagene.

Program for middelaldermarkedet Danehof 2018 i Nyborg

Du kan se, downloade og printe programmet her (30Mb pdf-fil med billeder og grafik)

Årets tema

Danehof tager altid udgangspunkt i autentisk Danmarkshistorie i de autentiske rammer i Nyborg. Du kan læse mere om selve Verdensarven i Nyborg her, mens årets tema for Danehof 2018 er:

Til Danehof med Kong Hans

Hvert år sætter Danehof spot på et kapitel af byens store historie. I 2018 er det Kong Hans.

Årets danehofmarked er centreret omkring Kong Hans, Dronning Christine og deres prinser og prinsesse. Du kan møde hele det kongelige hof, med kongelige elskerinder og noble adelsmænd. Som de kongelige kan du overvære den store ridderturnering på Torvet i Nyborg – Skandinaviens eneste bevarede turneringsplads, hvor der rides med rigtige, solide lanser. 

De farvestrålende bannere flagrer i sommervinden på baggrund af den blå himmel, det gamle kongeslot er omgivet af middelalderlige teltlejre fulde af riddere, håndværkere, handlende og kræmmere. Gøglere og musikanter turnerer rundt i handelsgaderne, der sitrer af liv med handel og underholdning. Det syder og braser fra de mange madsteder og lokale leverandører til Kongens Fadebur faldbyder deres varer på fødevaremarkedet i Korsgade til Danehoffet.

Det er gratis at komme til Danehof

Det er gratis at komme til Danehof, og sådan skal det blive ved med at være. I middelalderen var det skik, at byens råd (byrådet) stod for indsamlingen af byens skatter. Blev der ikke indsamlet nok skatter måtte rådet betale af egen lomme. Denne skik har vi dog ikke videreført. Ligesom man i middelalderen betalte en markedsafgift håber vi, at du som gæst også vil støtte op om Danehof, så vi fortsat kan udvikle markedet til en endnu bedre oplevelse. Du kan nemt støtte Danehof med en beskeden donation. For blot 20 kr. eller mere kan du få dit markedstegn, så alle kan se, at du har gjort din pligt og støttet op om markedet. Du møder byens skatteopkrævere flere steder i byen og ved broen over til slotsholmen.

Ridderturnering og tribunebilletter

Ridderturneringen er for mange essensen af et Danehofmarked i Nyborg. Når heste og riddere udkæmper dueller med lanse, skjolde og sværd, bliver du ganske automatisk draget tilbage i tiden. Dette er en af sommerens oplevelser for børn og voksne på hele Fyn, ja endda i hele Danmark, som du bare må opleve. At være tilskuer til ridderturneringen, er gratis som resten af markedet, med mindre du ønsker at købe billet til tribunen. Hvis du ønsker det, kan du købe billet her. Bemærk er alle uanset alder skal indløse billet til tribunen af sikkerhedsgrunde. Derfor skal små børn (0-3 år) også have billet selv om de bliver båret/sidder på skøddet. Du kan læse mere om billetter, priser og rabatter her. 

Del denne side