
Danehof - program 1. juli 2023
Du finder lørdagens program til Danehof lige her.
Programmet opdateres løbende.
VOR FRUE KIRKE
- kl.10.00 - kl.14.00: Kalkmaleriværksted ved Korsbrødregården 1. sal
Ved Stine Frederiksen, kirke- og kulturmedarbejder i Nyborg KirkeVi arbejder med de samme teknikker, som man gjorde i middelalderen, og alle, både børn og voksne, er velkomne. Værkstedet egner sig dog bedst fra 6 år og opefter.
Gratis adgang. Man kan komme og gå, som man har lyst. - kl.11.00 - kl.16.00: Korsbrødecafé i Munkekælderen ved Korsbrødregården
Salg af historisk øl, æblemost og pølsemadder under 1400-tallets hvælvinger. - kl.14.00 - kl.15.15: "Bondens billeder" - et foredrag om senmiddelalderens kalkmalerier ved Korsbrødresalen
Ved Torben Svendrup, historiker ph.d., underviser, forfatter og tv-vært.Kalkmalerierne fra senmiddelalderen er på mange måder bøndernes stemme. Det er naturligvis religiøs kunst, men samtidig fortælles om bondens tanker om livet og døde og ikke mindst om angsten for Lucifer og troldkællinger. Men kalkmalerierne fortæller os også om bondens selvopfattelse, bondens tøj, forholdet mellem mand og kvinde. Vi møder også ræven, der vogter gæs, og dermed tidens barske og ofte latrinære humor. Foredraget handler om almindelige menneskers opfattelse af kristendommen, bondens angst for troldkællinger og hverdagens liv med arbejde – sex og druk.
Gratis adgang. - kl.16.00 - kl.17.00: Messe- og tidesang i Vor Frue Kirke
Ved Horsens Klosterkirkes Munkekor.Horsens Klosterkirkes Munkekor dyrker, som et af meget få kor i Danmark, den gregorianske sang som sin hovedopgave. Gregoriansk sang har navn efter Pave Gregor den 1., som i 600-tallet begyndte indsamlingen af liturgiske melodier fra kirken i forskellige europæiske områder og skabte en mere ensartet sang inden for kirken. Det er den ældste nedskrevne musik i den vestlige civilisation. Karakteristisk for den gregorianske sang er énstemmighed og flydende rytmik. Man kan komme og gå til tidesangen, som man har lyst.
Gratis adgang.