Gå til indhold
©  Foto:

Ellerterne besøger Nyborg

Hvert år i Kr. Himmelfartsdagene mødes ellert-entusiaster og deler viden og oplevelser, der har ellerten som omdrejningspunkt.

I år mødes ellerterne til træf på Kongshøj Strandcamping syd for Nyborg fra torsdag 18. maj til søndag 21. maj. Dagene vil gå med små ture rundt om i okalområdet, og lørdag fra 10-13 vil de blive vist frem på Torvet i Nyborg, lige foran Nyborg Rådhus.


Her kan man få et kig til teknikken, og høre om ejernes oplevelser. Bl.a. er der nogle deltagere fra Tyskland, der hvert år kører 1000 km fra Sydtyskland for at komme til træffet. Andre ellertentusiaster har i fjor kørt rundt i det sydlige England. Alle de udstillede køretøjer har sin egen historie, og ejerne er ivrige efter at fortælle om dem. Foruden ellerter er der også en enkelt danskbygget bil, KEWET, tilmeldt udstillingen.


Ellerterne udmærker sig ved, at de er meget energieffektive, og af den grund passer de meget godt ind i sidste års høje elpriser. For 5 kWt for en hel opladning (en halv liter benzin eller Diesel) kan ellerten have op mod 120 km i rækkevidde, hvorimod andre elektriske biler kan køre 30 km på denne energimængde.

Fakta om ellerten:

• Danskopfunden 3-hjulet køretøj
• Produceret i Randers af El-trans A/S fra 1987
• Hed først MiniEL, men skiftede navn til CityEL i 1991 bl.a. pga. rettighedsproblemer.
• Efter flere konkurser blev produktionen solgt til CityCom AG i Würzburg, Tyskland i 1995
• Ellerten blev videreudviklet og produktionen stoppede i sommeren 2018
• De første ellerter havde en rækkevidde på 30-40 km og en tophastighed på 40 km/t.
• De senere modeller fra årtusindskiftet kan køre op mod 70 km/t.
• En stor del har fået udskiftet blybatterierne til litium, og rækkevidden er så ca. 120 km.
• En opladning til op mod 120 km svarer til ½ liter benzin.

Følg os på: