Nyborg Fyn Danmark Danehofmarked

Ansøg om en bod til Danehofmarked 2021

Foto: Nyborg Kommune

Hvert år den første weekend i juli genskaber Nyborg Kommune og Østfyns Museer en historisk tradition, der går mere end 600 år tilbage. I 2019 gæstede ca. 25.000 besøgende Danehofmarkedet i Nyborg. 

Danehof Nyborg 13. - 15. juli 2021 

Du ansøger om bod nederst på siden.

Har du lyst til at være bodholder i de fantastiske og stemningsfyldte historiske rammer, som kongernes by Nyborg byder på? Vil du være med til at gøre Danehof 2021 til en uforglemmelig oplevelse for byens borgere og mange turister, der slår vejen forbi Nyborg denne weekend? Og vil du i kontakt med en masse nye kunder? Så tilmeld dig som bodholder til årets Danehof 2021.

Hele Nyborg summer af liv og leben, som da kongen og hans mænd mødtes til Danehof. Det foregår i den historiske bymidte mellem Nyborg Slot og Nyborg Kirke med havnen og voldanlæggene, som det naturlige omdrejningspunkt. 

 

Der tages forbehold for, at tidspunkter og datoer kan ændres i løbet af 2020.

Ansøgning

Du ansøger om bod nederst på siden.

Vi gennemgår løbende ansøgningerne og laver aftaler. Vil du derfor være sikker på en bod til Danehofmarkedet 2021, så send ansøgningen hurtigst muligt. 

Åbningstider 2021

(Boderne skal være åbne i disse tidsrum)

Fredag d. 13. juli: 14-18

Lørdag d. 14. juli: 10-18

Søndag d. 15 juli: 10-15 (måske 16)

Pris og størrelse

Lille bod: 3,4 x 2,2 m. Pris; 550kr inkl. moms 

Stor bod: 4,3 x 2,67 m. Pris; 725kr inkl. moms

Der medfølger et bord med hver bod. Bordet måler 2m x 0,70 m.

Strøm kan tilkøbes for 200 kr. Der afregnes pr. bod.
Strømtavler er fortrinsvis til madboder.
Arrangør opstiller/nedtager boder. Salgsvarer er på eget ansvar også om natten.

Konsumgebyr

Sælges fødevarer og/eller drikkelse til konsumering på stedet opkræves følgende konsumgebyr:
Fødevarer og/eller drikkelse i mindre omfang 1000kr.
Fødevarer og/eller drikkelse i større omfang 4000kr.
Fødevarer og/eller alkoholiske drikke 6000kr.

Arrangøren vurderer, hvilken kategori, det drejer sig om. 

Betaling opkræves efter tilmelding. - Hvis du melder afbud, foretages tilbagebetaling kun, hvis vi kan leje boden ud til anden side. Ved udeblivelse tilbagebetales lejen ikke. 

For yderligere oplysninger, kontakt

Marianne Hjøllund Cervin, tlf. +45 63 33 80 93 eller mahc@nyborg.dk

Ansøg om en bod lige her