Kulturarven i Aunslev Sogn

Aunslev Sogn
Aunslev Sogn er et af Nyborg Kommunes største sogne. Sognet omfatter landsbyerne Aunslev Nederby, Aunslev Overby, Korkendrup, Skalkendrup, Regstrup, Nordenhuse samt herregården Juelsberg. Sognets relativt store geografiske størrelse skyldes, at Juelsbergs jorder i 1740’erne blev indlemmet i sognet. Aunslev Sogn afgrænses mod øst af Storebælt, mens det til de resterende sider grænser op til nabosognene Bovense, Flødstrup, Ullerslev, Skellerup, Hjulby og Nyborg.

Genfundet by var måske sognets oprindelige centrum
Vest for Aunslev Kirke har arkæologerne afdækket et stort hus fra middelalderen, og der er fundet tydelige tegn på, at der her har ligget en nu forsvunden by. Byen har formodentligt været sognets oprindelige by, hvorfra de andre landsbyer er opstået. Ud fra præsteindberetninger fra 16-1800-tallet ved vi, at Aunslev sogns fortid tidligere var mere synlig i landskabet, end den er i dag. Der er beretninger om mange gravhøje i sognet, men langt de fleste er med tiden pløjet ned eller brugt som vejfyld. I dag er de tilbageværende gravhøje fredede. I 1930’erne fandt man en jernaldergrav nær Skrøbeshave. Her var en ældre kvinde begravet med en romersk bronzespand og andre rige gravgaver.

I ensom majestæt på marken
Aunslev Kirke er kirke for hele Aunslev Sogn. Kirken er indviet til helgenen Sankt Blasius, og den ligger omgivet af sine kampestensdiger vest for Aunslev Nederby. Aunslev kirke betjener hele Aunslev sogn. I den forbindelse virker det atypisk, at kirken er placeret så yderligt i sognet. Men kirken har oprindeligt ligget centralt i forhold til sognets oprindelige bebyggelse og trafik. I 1800-tallet anlagde man den nuværende hovedlandevej et stykke fra kirken. Men indtil da gik hovedfærdselsåren på tværs af Fyn lige forbi Aunslev Kirkes kirkegårdsdige. Oprindeligt lå Aunslev Kirke altså centralt placeret, men med tiden er der sket store ændringer i trafikken og bebyggelsen; den oprindelige by er forsvundet, og derfor ligger Aunslev Kirke nu alene på marken.

Forsorgen for samfundets udtjente
Ved Aunslev Kirke ligger Aunslev Hospital. Hospitalet blev opført i 1758 af Jens Hansen Dreyer og Anne Elisabeth Haman; der ejede den nærliggende herregård, det nuværende Juelsberg. Ægteparret oprettede hospitalet som et hjem for godsets ældre, udtjente arbejdere. Indtil Reformationen hørte fattigforsorg under de katolske klostre. Efter klostrenes nedlæggelse blev antallet af fattige, omvandrende tiggere et stigende samfundsproblem. 1700-tallets fokus på fromhed og næstekærlighed førte til, at der mange steder i landet blev opført hospitaler. Her på siden kan du læse om landsbyen Aunslev. På Aunslev Hospital kunne de fattige ældre få et bedre liv i pagt med de kristne værdier. Aunslev Hospital fungerede som forsorgshjem indtil midten af 1900-tallet.

Aghins arvegods
Aunslev nævnes første gang i 1231, og byen er således den ældste nuværende by i sognet. Det oprindelige navn ”Agnslef”, er formentlig sammensat af mandsnavnet ”Aghin” og efterleddet ”lev”, der bruges til at betegne arvegods. Så Aunslev kan oprindeligt have været Aghins arvegods. På matrikelkortene fra starten af 1800-tallet er det tydeligt, at Aunslev består af to separate byer; Aunslev Overby og Aunslev Nederby. Hvornår byerne blev adskilt, ved vi ikke. Men i starten af 1900-tallet opstod en ny bydel langs hovedvejen. Mejeriet, købmandshandlerne, og med tiden også benzinstationen, betjente den voksende trafik på landevejen, og den fremvoksende andelsby kom hurtigt til at forbinde de to tidligere adskilte landsbyer.

Præstens by
Skalkendrup nævnes første gang i 1390 under navnet Scalketorp. Byen omtales i forbindelse med, at væbneren Absalon Pedersen skænker sin ejendom i byen til Sortebrødrene i Odense. Navnet Scalketorp formodes at være sammen sat af mandsnavnet Skalki og betegnelsen "torp”, der betyder udflytterbebyggelse. Det er altså formodentligt Skalki, der i gammel tid har fået æren af at have udflyttet byen fra Aunslev. Skalkendrup er hjemsted for Aunslev Sogns præstegård. Efter reformationen blev Aunslev Sogn koblet sammen med Bovense Sogn i en fælles sognekommune med fælles præst. Skalkendrup var derfor den oplagte placering til præstegården, idet der fra Skalkendrup var kortest mulig afstand til flest mulige af sognebørnene i de to sogne. 

Landsby i kongens tjeneste
Regstrup nævnes første gang i 1540 under navnet Rextroppe. Byen var dengang, som navnet antyder, underlagt kongen. Det betød, at byens bønder skulle stille deres arbejdskraft til rådighed for Nyborg Slots ladegård. I 1664 tilhørte alle Regstrups 12 gårde stadig kongen, men efterhånden overtog Juelsberg byens gårde og jorder. Regstrup fremstår stadig i dag som en tæt, sluttet landsby med et tydeligt vejforløb omkring en såkaldt "forte” midt i byen. Forten var byens centrale plads. Det var her byens gadekær var placeret, her kvæget kunne samles om natten, og det var her, man diskuterede tidens nyheder. Byens smedje ligger stadig som nabo til gadekæret. Derved kunne man reagere hurtigt i tilfælde af brand.

Fra fiskerleje til fritidsliv
Nordenhuse er ikke en traditionel landsby, men derimod et af Storebæltskystens 1500-tals fiskerlejer. I fiskerlejet ernærede indbyggerne sig mestendels fra havet. Nordenhuse nævnes første gang med navnet Agetved i 1579. Først fra 1664 omtales fiskerkolonien som "Nørre Fiskerhusene”, og da bestod den af en enkelt gård og fem smågårde, der alle betalte deres landgilde i torsk. Fiskeriet foregik fra små både, der kunne trækkes op på stranden, og der fiskedes med langliner, rødspættegarn og bundgarn. Med tiden kom der flere huse til, og i slutningen af 1800-tallet havde gården fået selskab af i alt fjorten huse med tilhørende småjorder. I 1900-tallet ændredes byens karakter markant, idet området i løbet af århundredet gradvist blev tilbygget med sommerhuse.

Borgmesteren, der så muligheder
Herregården Juelsberg var oprindeligt en almindelig bondegård ved navn Bavnegård. I 1669 blev Bavnegård overtaget af Nyborgs borgmester Claus Rasch. Rasch var en ambitiøs mand, og da kongemagten frasolgte sine østfynske besiddelser, overtog Rasch en stor del og lagde dem til sin gård. Aunslev I 1675 opnåede han hovedgårdstatus til sin nu omdøbte gård; Raschenberg, og allerede i 1688 rådede godset over 37 fæstegårde. I 1771 overtog Juel-slægten godset. I 1797 blev den gamle bindingsværksgård erstattet af den nuværende grundmurede herregårdsbygning, og herregården blev omdøbt til Juelsberg. Juelsbergs jorder ligger tæt op af Nyborg by. Tidligere ejede herregården også jord indenfor bygrænsen; for eksempel Svanedammen og en del af det nuværende Dyrehavekvarter, og i dag ejer Juelsberg stadig Knudshoved og Slipshavn.

Landsbyen med de oprindelige gårde
Korkendrup er opstået ved, at gårde er udflyttet fra Aunslev. Byen nævnes første gang i 1433, hvor byen betegnes Korpedorpp. ”Korpe” skal formodentligt tolkes som en gammel betegnelse for ”ravn”. Fra 1600-tallet og frem til 1900-tallet har antallet af gårde i landsbyen været stabilt omkring 11-12 gårde. Landsbyens oprindelige struktur er velbevaret, og gårdene ligger fortsat på deres oprindelige placeringer langs Korkendrupvej. Ifølge de gamle folkesagn, boede der engang en slagkraftig gårdnisse i Korkendrup. Han stjal hø fra Juelsberg for at supplere dyrenes foder, men en dag blev han opdaget af Juelsbergs nisse. Korkendrup-nissen gav Juelsberg-nissen en omgang tæsk, hvorefter han sendte bonden ud og hente det tabte hø. Korkendrup er et af områdets bedst bevarede landsbymiljøer. Gårdene har været - og er stadig - under forandring, men landsbyen har kun været udsat for ganske få nedrivninger, så de fleste gårde fremstår endnu som de oprindelige firelængede anlæg.