Skip to content
VisitNyborg

Den Fynske Landsby – oplev livet på landet i 1800-tallet

Tag familien med tilbage til livet på landet i 1800-tallet i Den Fynske Landsby. Gå på opdagelse mellem historiske gårde, haver og marker, kig indenfor i de gamle huse, og mød landsbyens dyr. Her kommer I tæt på en hverdag, der var helt anderledes end vores egen.

Åbningstider

28 NovemberLørdag
10:00 AM–03:00 PM
29 NovemberSøndag
10:00 AM–03:00 PM
5 DecemberLørdag
10:00 AM–03:00 PM
6 DecemberSøndag
10:00 AM–03:00 PM

Priser

Børn og unge under 18Gratis
Voksen145 DKK
Johanneskors

Certificeringer

Hunde tilladt
DFL hestevogn vinter
Odense, Fyn og øerne
Museer
Foto: Bjørn K Klausen

Hvad kan du opleve i Den Fynske Landsby?

Hvordan så hverdagen ud på landet for 200 år siden? I Den Fynske Landsby kan du gå på opdagelse blandt gårde, huse og værksteder, der oprindeligt har ligget forskellige steder på Fyn og øerne. De historiske bygninger er flyttet til museet og genopført, så de tilsammen danner en landsby fra 1800-tallet.

Kig indenfor i de gamle stuer og køkkener, besøg landsbyskolen, og se præstegården, smedjen og de to møller. Bygningerne fortæller om et samfund, hvor hverdagen var præget af hårdt arbejde, og hvor livet kunne være meget forskelligt for gårdejere, husmænd og landarbejdere.

Levende historie og aktiviteter for hele familien

På udvalgte dage kan du møde formidlere i historiske dragter, der viser, hvordan man arbejdede i 1800-tallet. Måske bliver der lavet mad på det gamle komfur, arbejdet med uld eller demonstreret traditionelle håndværk.

Du kan også opleve, hvordan bindingsværkshusene bliver vedligeholdt med gamle teknikker og materialer. Formidlerne fortæller gerne om arbejdet, og der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Aktiviteterne varierer med årstiden. Se Den Fynske Landsbys kalender for at finde ud af, hvad der sker på besøgsdagen.

Gå på opdagelse i huse, haver og marker

Rundt omkring i landsbyen kan du møde heste, køer, får, grise, høns og gæs. Flere af dyrene tilhører gamle danske husdyrracer, som også fandtes på gårdene i 1800-tallet.

Haverne er en vigtig del af landsbyen. Her finder du blandt andet kålgårde, humlehaver, frugthaver og prydhaver. De viser, hvordan familierne dyrkede en stor del af deres egne fødevarer, og hvordan årets gang bestemte arbejdet i både køkkenet og på markerne.

Den Fynske Landsby med børn

Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum, hvor børnene kan udforske historien i deres eget tempo. Der er dyr at kigge på, gamle bygninger at undersøge og god plads til at bevæge sig omkring.

Familien kan også besøge legepladsen, og på udvalgte dage byder museet på aktiviteter og levende historie, hvor børnene kan komme tættere på livet i gamle dage.

Børn og unge under 18 år har gratis entré.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Hike Friends
  • Bike Friends
  • Servicehund tilladt
  • Aktiv deltagelse mulig
  • Aktivitetsmuligheder for børn
  • Medbragt mad er tilladt
  • Living history
  • Museumsbutik/Kiosk
  • Parkeringsplads for busser
  • Restaurant/Cafe

Find vej

Sejerskovvej 20

5260 Odense S

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitOdensejmjen@odense.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?