Naturama
Træd ind i en sanselig fortælling om naturen på Naturama i hjertet af Svendborg. Her åbner lys, lyd og levende iscenesættelser nye perspektiver på livet omkring os.

Naturama er Region Syddanmarks naturhistoriske museum og præsenterer naturens mangfoldighed gennem moderne og stemningsfulde udstillinger. Her formidles viden om livet på land, i vandet og i luften gennem visuelle fortællinger, hvor æstetik og faglighed går hånd i hånd. Blandt højdepunkterne er hvalskeletter, Danmarks største ægsamling samt udstillinger med nordiske og arktiske dyr.
Museet sætter også fokus på den nære natur og biodiversitet, hvor samspillet mellem planter, dyr og mennesker formidles på en engagerende måde. Udstillingerne er opbygget som helhedsoplevelser, der giver både børn og voksne mulighed for at gå på opdagelse i naturens sammenhænge.
Naturama rummer desuden café, terrasser og opholdsarealer samt et legeområde med eventyrskov som tema. Her kan børn udforske skovens lag gennem leg, mens museet året rundt tilbyder rundvisninger, fortællinger og aktiviteter for alle aldre.
Tag på sommereventyr på Naturama – til lands, til vands og i luften
Naturama inviterer hele familien med på en naturfyldt opdagelsesrejse gennem livet på land, i vandet og i luften. Midt i hjertet af Svendborg kan I opleve naturens fascinerende verden gennem spændende aktiviteter, levende fortællinger og sanselige udstillinger, der gør sommerferien både lærerig og sjov.
Hver dag byder på nye oplevelser. Bliv Naturama Ranger og udforsk dyrenes verden i vores workshops, kom helt tæt på naturen gennem dissektioner, mød Naturamas levende dyr, eller tag med på rundvisninger om alt fra hvalernes verden til invasive arter og æggenes utrolige historie.
I Naturamas kreative værksted kan børn og voksne slippe fantasien løs, mens spørgehjørnet giver mulighed for at få svar på alle de spørgsmål, naturen vækker.
Udenfor museet fortsætter eventyret med gratis naturvandringer, fugleture og flagermusoplevelser i sommernatten. Og hver weekend kan hele familien dyste i Naturamas store quiz om livet til lands, til vands og i luften.
Mellem aktiviteterne kan I gå på opdagelse blandt imponerende hvalskeletter, nordiske og arktiske dyr, Danmarks største ægsamling og udstillinger om biodiversitet. Her er plads til både leg, fordybelse og fælles oplevelser – uanset om I besøger Naturama for en enkelt dag eller vender tilbage flere gange i løbet af sommeren.
Sommerferien på Naturama er fyldt med natur, nysgerrighed og oplevelser for alle aldre.
Kontaktoplysninger
- Email: post@naturama.dk
- Phone: +45 62 21 06 50
Faciliteter
- Aktiv deltagelse mulig
- Aktivitetsmuligheder for børn
- Museumsbutik/Kiosk
- Restaurant/Cafe
Mærkeordning
- godadgang.dk
Find vej
Dronningemaen 30
5700 Svendborg
Sidst opdateret af::VisitSvendborgturist@svendborg.dk








