Nyborg Fyn Danmark Danehof

Bliv frivillig til Danehof 2024

Foto: Østfyns Museer

Som frivillig kan du vælge mellem mange spændende opgaver, og du bliver en del af et stort fællesskab, der har fokus på at skabe en unik oplevelse for de mange gæster til Danehof.

Danehof 2024 bliver afholdt fredag 5. juli - søndag 7. juli 2024. Som frivillig til Danehof er du med til at realisere afviklingen af det største årlige event i Nyborg. Du kan blive en del af denne kulturhistoriske begivenhed ved at deltage i spændende formidlingsaktiviteter, udføre praktiske opgaver eller/og ved at være med til at sprede den fantastiske middelalderstemning.

Opgaverne kan ligge både før, under og efter markedet. Det er helt op til dig selv, hvor meget du ønsker at deltage. Du kan deltage lige fra et par timer til hele weekenden. Vi vil rigtig gerne have mange med: Jo flere deltagere, jo festligere stemning!

Som frivillig får du mulighed for at låne en historisk dragt af Nyborg Slots Dragtlaug. Dragtlauget har skabt alle de frivilliges dragter, så uanset om du er en bonde som skal til markedet eller en højbåren adelsdame, som skal mødes med dronningens hofinder, så har vi dragten til dig. Hvis du selv ejer en dragt, er du også meget velkommen til at bære den.

Som frivillig kan du deltage i forskellige aktiviteter, herunder skatteopkrævning, optog, gadespil, danehofdans, modeshow eller udføre praktiske opgaver.

    Du kan vælge mellem følgende opgaver:

    • Være skatteopkræver
    • Deltage i det store optog
    • Være en del af forskellige gadespil
    • Deltage i Danehofdansen
    • Deltage i det store modeshow
    • Være praktisk frivillig
    Valdemar Sejr 2019

    Foto:Ole Friis

    Der kokkereres på det historiske marked til Danehof

    Foto:Ard Jongsma

    Markedsboder på Nyborg Vold til Danehof i Nyborg

    Foto:Østfyns Museer

    Det praktiske

    Vi tager altid godt hånd om vores frivillige. Som frivillig vil du blive inviteret til informationsmøde op til Danehof, og vi sørger naturligvis for forplejning under markedet.

    Flere af opgaverne kræver også workshops, som vil ligge i løbet af juni måned. Til workshops vil du lære alt det nødvendige, du får mulighed for at stille spørgsmål og få hjælp til det, du lige har brug for.

    Frivillig goder:

    Altid god forplejning under hele markedet
    Invitation til frivilligtur i efteråret
    Invitation til Nytårstaffel
    Invitation til foredragsaften med relevante oplæg om årets tema

    Frivillig camp:
    Du har mulighed for at tage dit eget telt med og overnatte i vores Frivillig Camp på Den Grønne. Her er der ingen regler om autencitet, så du er velkommen til at tage dit festival-telt med. I Frivillig Camp vil du finde toilet og- badevogn, borde og bænke sæt samt grillområde, der er til fri afbenyttelse for alle i campen. Hvis du ønsker at benytte vores Frivillig Camp, bedes du kontakte frivilligkoordinator Birgit Toft.

    Tilmeld dig som frivillig herunder

    På hjemmeside Nyborg Volunteers, kan du tilmelde dig de opgaver, du ønsker at tage i løbet af weekenden. Her kan du også finde din endelig vagtplan, ud fra dine valg. Hvis du ikke allerede er oprettet som bruger, kan du gøre det her, inden du tilmelder dig opgaver.

    For yderligere oplysninger

    Birgit Toft, Østfyns Museer

    Museumsinspektør

    bit@ostfynsmuseer.dk