Nyborg Fyn Danmark en aktiv dag i Nyborg

En aktiv dag i Nyborg

Foto: Rasmus

Rasmus og Ditte forældre til Aviaja 6 og Isak på 4 år. Flyttede til Nyborg for knapt 3 år siden, blandt andet på grund af den smukke bynære natur ved vandet.

Hvis I kunne hive en dag ud af kalenderen og gøre lige, hvad I ville i Nyborg - hvad skulle det så være?

Vi ville starte dagen med en løbetur ved vandet eller gennem et par af de små skovområder nær vores hjem. Alternativt kunne det være en tur på rulleskøjter langs de mange cykelstier i området.
Hvis det var sensommer, ville vi nyde et par friskplukkede bær fra de mange bærbuske på vores vej.
 

Efter en frokost ville vi tage til en af de mange strande og tilbringe resten af dagen der. Der er rig mulighed for diverse aktiviteter, blandt andet snorkling, SUP (stand up paddle), kajak, windsurfing eller kitesurfing.

Strand og aktivitet ville blive valgt ud fra vejret: Pålandsvind, fralandsvind, bølger, fladt vand, lyst til noget bynært, eller åben natur – Nyborg kan levere det hele. Vi elsker at ro eller padle fra en strand til en anden, og der er et væld af forskellige rutemuligheder omkring Nyborg. Turen under Storebæltsbroen er en sjov oplevelse, hvor man for alvor kan opleve den store konstruktion på tæt hold. Aftensmaden tilberedes over et stormkøkken, mens vi ville nyde den smukke natur, der omgiver Nyborg.

En aktiv dag i Nyborg

Foto:Rasmus

En aktiv dag i Nyborg

Foto:Rasmus

En aktiv dag i Nyborg

Foto:Rasmus