Gul vandrerute i Frørup (5 km)
På 5 km går du rundt i idylliske Frørup ved Nyborg.
Ruten er markeret med Gul. Turen er på ca. 5 km.
Gå på cykelstien langs med Frørupvej til Holebækvej (lige efter Dr. Hintze) og forsæt ad denne til kort før Holebækgård, og gå ad markvejen ned over Åvej, der udmunder på Svendborglandevej. Gå ad cykelstien mod Frørup Skole og hjem ad samme til Frørup. Turen kan gås af de fleste, dog er markvejen ikke god for barnevogne.
Mark- og skovturene er lukket i maj og juni måned pga. af vildtets yngletid med undtagelse af markvej til møllerne.
Du er gæst i naturen og nogle af turene foregår på privat ejendom, så husk at vise hensyn til ejerne og naturen. Tag affald med dig! Du er velkommen til at tage hunden med, den skal bare holdes i snor.
Stierne kan være lukkede i jagtsæsonen. Al færdsel på stierne er FORBUDT, når der er sat jagtskilte op.