Øksendrup Cider er produceret af økologiske æbler af sorter fremavlet særligt til cider. Råmosten gærer langsomt på tanke i ca. 6 mdr. hvorefter cideren flaskes og gærer færdig på flasken på ca. 3 måneder. Derved dannes de fine naturlige bobler.
Turen starter ved ”Almas Hus” i Ørbæk. Den gamle, gule husmandsgård har en unik historie og trækker tråde fra 1600-tallet til i dag. Almas Hus udvikles i disse år til netop at være knudepunkt for cykelture og oplevelser i Ørbæk.
Kongshøj Mølle er et af de mest maleriske steder på Østfyn. Møllen spejler sig i møllesøen og rundt om står rapsmarker gult og flot. Er du heldig ligger den gule robåd og vugger blidt på søen.
Ådalen er en tunneldal fra istiden, og du mærker tydeligt i selve ådalen, at der hersker en helt speciel oplevelse her. Den rislende å, de græssende køer. Trampestien, som du med lidt god vilje kan spotte fører dig forbi dyreveksler og til en flot udsigt over området fra højdedragene omkring ådalen.
Jernbanen blev etableret som en privatbane under Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab, men i modsætning til andre privatbaner havde denne bane store lokalstationer i Nyborg og Svendborg.
Anhof er en Herregård. Herregården ligger lidt udenfor Øksendrup. Herregården består af en hovedbygning, en avlsgård, og 3 små længer omkring hovedbygningen.