Shelter Jagtenborg Nyborg

4. stop: Den sorte Kløversti - Shelterplads

Foto: Nyborg Kommune
Aktiviteter
Sightseeing
Nyborg Kommune og Nyborg Ungdomsskole har i samarbejde opstillet 2 shelters og en bålhytte på lejrpladsen midt i Jagtenborg Skov.
Adresse

Lindeborgvej

5800 Nyborg

Jagtenborg Skov er blevet plantet i år 2000 på landbrugsarealer som erstatningsskov for arealer ryddet i forbindelse med bygning af Storebæltsforbindelsen. Skovens areal er på 12,8 hektar og indeholder både eng og mose. Skoven består af en blanding af løv- og nåletræer. Nåletræerne er fortrinsvist plantet på de højt beliggende mere næringsfattige arealer, mens løvtræerne er plantet på de lavere og mere frugtbare arealer.

Nyborg Kommune og Nyborg Ungdomsskole har i samarbejde opstillet 2 shelters og en bålhytte på lejrpladsen midt i skoven. Alle må benytte og overnatte i shelterne.

Der er stiforbindelse mellem skoven og Nyborg ad den gamle jernbanelinje, der gik til Fåborg. Stien går langs Ladegårds Å, forbi den nye udstykning Jagtenborg og videre forbi slagmarken ved Svenskehøjen, hvor den svenske hær blev slået 14. november 1659.

Adresse

Lindeborgvej

5800 Nyborg

Sidst opdateret af
VisitNyborg / Nyborg Turistbureau