Juleønsket er en ægte, nutidig julefortælling, der handler om 12-årige Julie, hvis største ønske er at holde juleaften sammen med hele sin familie. Både Julies mor og far skal arbejde juleaften, og Julies halvstoresøster skal holde jul med sin mor i Sverige. Julie siger sit ønske højt flere gange, fordi hun inderligt gerne vil have, at det skal gå i opfyldelse,
Englene i himlen hører Julies ønske, og den unge engel Rafi får til opgave at hjælpe Julie med at få sit ønske opfyldt - men hun må ikke vide, at han er en engel sendt for at hjælpe hende. Rafi tager derfor på en hemmelig mission til jorden for at hjælpe Julie, hvor han senere får hjælp af to vogterengle. Englene finder hurtigt ud af, at der er en gammel dæmon, der gør ophold i Nyborg, hvor Julie bor.
Juleønsket er optaget i Nyborg, og mange af de scener, du ser i julekalenderen, kan du også finde i virkeligheden.